Slægten Lichtenberg og Honnens de Lichtenberg

Slægten Lichtenberg stammer fra Tyskland og kan føres tilbage til ca. år 1500.  Navnet kan stamme fra flere forskellige lokaliteter i Tyskland og Holland (Limburg) og betyder ”Lysbjerg”, hvilket udtrykkes i slægtens våbenskjold med de to felter med et bjerg med lys på toppen og to felter med halvmåne og stjerner.

Den tyske slægt Lichtenberg er oprindelsen til den danske slægt  Lichtenberg og Honnens de Lichtenberg. Navnet Honnens kom først ind i i familiens navn ved ægteskabet mellem den sidste kvindelige arving med navnet Lichtenberg Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg til Stamhuset Bidstrup, f. 1 okt. 1833 og Tycho Frederik Andreas Honnens, f. 1830 (se nedenfor)

Slægtens danske stamfader var Gerhard (Gehrdt) Hansen de Lichtenberg, f. 9 apr. 1697, død 19 jul. 1764 , begr. 7 aug. 1764  i Horsens. Storkøbmand og godsejer. Blev 1729 Kammerraad, 1738 Kancelliraad. 1739 Justitsraad, 15 Juli s. A. adlet med Navnet de Lichtenberg, 1749 Etatsraad; oprettede 1763 Stamhuset Bidstrup, fortjent Godsejer og Bygherre.

Han var søn af Købmand i Horsens Hans Christensen, f. 1670 død 1740, og Gedske Lichtenberg fra Flensborg, f. 22 Aug. 1673, g. 1696, død i April 1697.

Gerhard de Lichtenberg tilhørte både på sin mors og fars side driftige handelsslægter. Hans far, Hans Christensen, var en vidt berømt handelsmand, der skridt for skridt havde arbejdet sig op til at blive en meget velstående mand. Han handlede meget med en flensborgenser ved navn Heinrich Lichtenberg, hvis søster, Gedske, han giftede sig med i 1696. Ægteskabet varede dog kun kort tid, for den 9. april 1697 fødte fruen sin berømte søn, Gerhard de Lichtenberg, og dette kostede hende livet.  

Drengen blev, som det synes, væsentlig opdragen af Onkelen, hvis efternavn han antog, og 14 Aar gammel sendtes han til Flensborg for videre at uddannes. Hjemkommen der fra blev han Kompagnon med Faderen og Onkelen og overtog siden deres forretninger. Han var først Købmand, men begyndte allerede i 1731 at opkøbe godser.
Gift Horsens 1728 Bodil Steffensdatter Hofgaard, f. 1711, død 11 jan. 1795, Horsens Købstad  (Alder 84 år).

Bodil var datter af den velhavende købmand og borgmester i Horsens Steffen Rasmussen Hofgaard (f. 1652 i Gylling Sogn, død 26-6-1716 i Horsens) og dennes 3. hustru Bodil Jørgensdatter Høgsbro [eller Høxbro]. Død: 26.6.1716. Dette giftermål førte ham ind i Horsens’ finere kredse og gav ham større kapital at arbejde med. 

Gerhard Hansen de Lichtenberg og Bodil Steffensdatter Hofgaard og deres fælles våbenskjold.

Lichtenbergs Interesser var ikke kun ved Handelen. Da forretningerne fik et opsving, overtog han i 1731 sin første landejendom ”Lindebjerggård” i Ølgod, nord for Varde, som han havde pant i. Dette blev starten på en lang række overtagelser af ejendomme rundt om i Jylland. Samme år køber han Engelsholm og Kjeldkær ved Vejle og udvider nu lidt efter lidt sit Godsomraade til ogsaa at omfatte Haraldskær, Merringgaard, Ussinggaard og Serridslevgaard, alle i Vejle-Horsensegnen, (1748) Kronen på værket Bidstrup nordøst for Silkeborg ved Randers. Navnet "Bidstrup" kommer af "Bistorp" - bispens by eller sted, og det navn er benyttet i hvert fald siden 1300-tallet. Gennem middelalderen blev godset udviklet i kraft af den gode jord, skovene, og ikke mindst de store engarealer, der gav grundlag for opdræt af stude til eksport.

Efter hans Faders og Onkels Død henholdsvis 1740 og 1745 var han bleven en hovedrig Mand, og fra Kammerraad (1729) steg han hurtig til Kancelliraad, Justitsraad og (1749) Etatsraad, og blev i 1739 blev optagen i Adelen, men efter alle Vidnesbyrd fortjente han den Hæder, han saaledes opnaaede. Han synes at have været en virkelig Stormand.

Det Lichtenbergske Palæ i Horsens, nu Jørgensens Hotel

Han bygger pragtfuldt, I Horsens byggede han sig en smuk bolig, den Lichtenbergske Gaard paa Søndergade i Horsens (1744), et af landets anseeligste og smukkeste ældre købstadshuse. Her stod tidligere en høj bindingsværksbygning med brede kviste og et smukt snitværk. Lichtenberg lod den i 1744 ombygge, således at stuehuset ud mod gaden fik sin nuværende skikkelse som en grundmuret bygning i palæstil i to stokværk og med høj kælder. Midt på forsiden anbragtes en kvist, og på hver side af den høje stentrappe en fremspringende karnap, der går op gennem begge etager og ender i halvrunde og tagformede stenafslutninger. Over den rigt udsmykkede sandstensportal ses Lichtenbergs våbenskjold og neden under kan man læse: ”Was Gott beschert uns niemand wehrt, anno 1744”. Alle husets vinduer har indfatninger og smukke afslutninger i sten. I husets indre findes rokokostuklofter, samt døre og messinglåse i samme stil. Nicolaus Reimann var Lichtenbergs arkitekt, både på palæet og andre af hans byggerier. Det Lichtenbergske Palæ er en ren perle i dansk bygningskunst og som skabt til rådhus for byen, smukkere end de fleste datidige rådhuse og mere stilfuldt end mange moderne.

Han anlægger storartede Haver ved sine Gaarde med Terrasser og Vandspring, men betænker ogsaa offentlige Institutioner rundhaandet, saaledes Klosterkirken og Latinskolen med sit Bibliotek i Horsens ligesom den danske Skole og de fattige sammesteds. De mange Kirker, han ejede, var han ivrig for at istandsætte og udsmykke, en Del af dem fik et ejendommeligt Taarn med Kuppel og højt Spir. Han var i det hele et Mønster paa en kyndig, driftig og human Godsejer, der ogsaa tog sig af Industrien. Strax efter at have købt Engelsholm anlagde han her en Papirmølle, og en Geværfabrik paa Haraldskær benyttede han som et Kobber-, Søm- og Leværk. Godset Bidstrup gjorde han 1763 til et Fideikommis for den Lichtenbergske Slægt,

Gerhard de Lichtenberg blev på grund af sit store virke også bemærket i de kongelige kredse. Kong Frederik den femte beærede ham med et besøg, hvortil den stadigt eksisterende kongestol blev bygget.

Lichtenberg døde den 19. juli 1764. Han ligger begravet i Klosterkirken i Horsens, hvor også hans Enke, der overlevede ham i over 30 Aar og døde 11. Jan.1795, ligger begravet. I Klosterkirken i Horsens findes et stort Epitafium over ham og hans Slægt, som han lod Diderik Gercken paabegynde 1738. Op ad korgitteret står to herskabsstole. De er fra 1738 og bygget til Gerhard de Lichtenberg og dennes hustru. Her kunne sidde skjult for mængdens blikke. 

Litteratur:

Hoff, Annette: Gehrdt de Lichtenberg - storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant. Horsens Museum. 368 sider.
M. Frydensberg, Taler og Vers ved G. de L.s Død (1765).
Danske Herregaarde VII: Bidstrup.
O. Fabricius: Horsens. S. 71. 213. 258 f. 370.

                                                     
                     Engelsholm Slot                                                                                                           Engelsholm Slot                         Engelsholm Slot

Gehrdt og hans kone Bodil Hofgaard havde ikke intentioner om at flytte fra deres bypalæ i Horsens til Bidstrup, godset skulle i stedet overdrages til deres søn Hans Henrik de Lichtenberg.  

Stamhuset Bidstrup oprettedes den 22/7 1763 af Etatsraad Geert de Lichtenberg og Hustru, Bodil Hofgaard, for deres Søn, Hans Henrik de Lichtenberg og hans Afkom. Om Successionen bestemtes, „at den ældste af Sønnerne skal tiltræde Stamhuset, Søn efter Faderen, ældre for den yngre, saalænge i den nedstigende Linie nogen mandlig Arving er til, „men i deszen mangel arves og tiltrædes Stamhuset af den sidste Besidders ældste Datter" og hendes ældste Søn, naar hun ved Døden afgaar, samt fremdeles Søn efter Fader, saa længe nogen i nedstigende Linie er til." Eventuelt falder Stamhuset til nærmeste Sidelinie og tiltrædes af ældste Broder, hans Sønner, men om ingen Sønner eller Sønnesønner i den Linie findes, da forbigaaes samme, og tiltræder den dernæst ældste Broder eller hans Søn og Afkom Stamhuset, Søn efter Fader og siden Døttre, naar ingen Søn er til. Se mere på: http://www.skislekt.no/adel/Lichtenberg.htm

                                                       Bidstrup Gods                                                                                               Bidstrup Gods

De fik 10 børn, hvoraf kun 5 nåede voksen alder::                     

1. Gedske de Lichtenberg, f. 14 Jul 1733, Horsens  d. 12 Dec 1766, Engelsholm  (Alder 33  år). ~ 1724 Christen de Linde, f. 16. 7. 1726 Bækmark, d. 15.5. 1790 Bidstrup Gods (Alder 63 år). Godejer til Bækmark og Engelsholm., Ulvsund, Krogsgård, Nr. Holmgård, Haralskær og Kjeldkær. 1754 overtog han den til Haralskær hørende industri. 1767 stiftede han et legat til fattige i Nørup. Han fik 2 sønner, der døde som små. Mindetavle i Nørup kirke.
   
   
2. Bodil de Lichtenberg, døbt 14.7.1735, Horsens,  død 28 maj 1807, b. i Horsens Klosterkirke (Alder 72 år) . 1 ~ Jochum Hansen Rodenburg (f. c. 1700, død 2. 10.1774) til Ussinggård og Merringgaard, Cancelliraad og Købmand i Horsens med privilegium på udskænkning af vin. Adlet 1753de Lichtenhjelm. 7  børn, der alle døde som små. 2 ~  18 dec. 1778 Vor Frelser Kirke, Horsens, Christian Christoffer von Gersdorff af Malschwitz  (f. 4.4.1741 p. Kærgaard, Hunderup (Gørding H., Ribe) , d. 7.2. 1905, b. 19/2 s.å. Horsens kgd.) 1 datter:
   • Gerhardine Jochumine von Gersdorff.
     
     
3. Abel Marie de Lichtenbergf. 1739, d. 23.5  1810, Bygholm Gods ved Horsens. ~ 1768 Laurs. (Lars) de Thygeson, f. 2.6. 1741 Mattrup Gods, Skanderborg Amt. Død 28.1. 1812 Bygholm Gods ved Horsens.
   
4. Elisabeth Cathrine de Lichtenberg,   f. 1743,   d. 04 Apr 1807, Horsens  (Alder 64 år) ~1765 Frederik Ludvig Christian von Beenfeldt, f. Lammehave / Lammehauge Gods ved Ringe  19 Jul 1741, d. 21 Aug 1801. Godsejer til Lammehave ved Ringe, Serridslevgaard og Testrupgaard i Vor Herred, Stovgaard (Stougaard) i og Allestedgaard i Vrads Herred  Ritmester og Landstaldmester i Jylland. Han rejste til Tyskland (i raseri) hvor han senere blev udnævnt til Rigsgreve.
   
   
5. Hans Henrik de Lichtenberg  1737,  d. 18 Apr 1777  (se nedenfor):

Hans Henrik de Lichtenberg f. 1737, Horsens Købstad, død 18 apr. 1777  (Alder 40 år) til Stamhuset Bidstrup og Lynderup (Rinds H.), som han arvede efter sin Fæstemø Magdalene Cathrine Juulson (død 17 Jan. 1760), 1759 Justitsraad., 1774 Etatsraad. Ejer af Bidstrup 1764-1777.

Ulvejagten i Knudstrup krat

Hans Henrik de Lichtenberg foranstaltede i 1769 den ulvejagt, der er gået over i historien. Ulven i Knudstrup krat var ikke den sidste ulv i Jylland. Men den var formentlig den sidste i de store skove ved Randers, og man har opfattet begivenheden som noget uigenkaldeligt: en sidste mindelse om det gamle land, der var ved at forsvinde. Inddragelse af nye landområder til dyrkning var en del af dagsordenen, og man var i Jylland opmærksom på, at ulven var tæt på udryddelse. Der var således kun sjældent behov for de lovbefalede ulvejagter, der gerne blev foranstaltet med stort opbud af lokale bønder og godtfolk, hvilket tilsynleadende også var tilfældet under ulvejagten ved Bidstrup, som derved må have tiltrukket sig megen opmærksomhed i lokalsamfundet.

                                                                                         

                      

 

På Bidstrup gods hænger et gammelt maleri af ulven, malet af en ukendt maler; det bærer en påskrift: »Herr justitz
Raad  de Lichten Berg Have Skut denne Ulf Anno 1769«. Over maleriet hænger endnu jagtbøssen, der affyrede det
dræbende skud. En nyere version af billedet, signeret af Ole Søndergaard Nielsen og vistnok malet i 1937, hænger
også på Bidstrup.

 

Familien er også i besiddelse af en scrapbog med gamle avisudklip, hvoraf flere handler om Bidstrupulven og i øvrigt kan være vanskelige at datere, idet mange avisartikler hverken er digitalt eller manuelt søgbare. Af særlig interesse er en stort opsat artikel i Politikens søndagstillæg Magasinet, skrevet af Hans Hvass (1937). "Takket være forskellige skriftlige Meddelelser lader denne historiske Jagt sig rekonstruere. Blandt andet har Jægermester F. de Lichtenberg givet en Indberetning til Amtmanden om jagten. Den 12. Januar 1769 afholdtes der Klapjagt på offentlig Foranstaltning. Paa det Sted, hvor den til Frijsenborg hørende Hovlbjerg Skov strækker sig ned mod Bidstrup Skov, laa der dengang en sumpet Elleskov. Og her var det, det lykkedes Justitsraaden at støde paa to Ulve. Han skød den ene, en han; den anden undslap, og man hørte aldrig siden noget til den." (Hvass, 1937); se mere på:
http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=157:pa-sporet-af-bidstrupulven-og-den-skaeve-bane&catid=10:artikler&Itemid=15

15 okt. 1765 giftede Hans Henrik sig med Karen Rosenkrantz Irminger,  f. 5 okt. 1739, Vindum Overgaard, Vindum (Middelsom H., Viborg), Død 12 aug. 1807  (Alder 67 år). Datter af generalløjtnant Carl Gotthilf Irminger og Mette Dorothea de Friedenreich. Som nygift herregårdsfrue indtog Karen rollen som den, der skulle styre godsets store husholdning. Efter blot 12 års ægteskab døde hendes mand, og Karen sad alene tilbage med ansvaret for godsets drift og opdragelsen af deres 2½-årige søn, Geert el. Gerdth. Det viste sig, at hendes mand havde efterladt sig en betragtelig gæld, ja faktisk var godset tæt på fallit. Karen må have haft en sjælden viljestyrke, for som ganske ung enke fik hun sammen med godsets folk rettet op på den skrantende økonomi. Hun giftede sig aldrig igen.

                                      Hans Henrik de Lichtenberg           Karen Rosenkrantz de Lichtenberg (ca. 1770)                                                                    

Gennem 25 år førte Karen dagbøger og regnskaber over indtægter og udgifter, heraf er i alt 16 års regnskaber og to års dagbøger er bevaret. Det er takket være disse kilder, at vi i dag kan komme helt tæt på Karen og få et detaljeret indblik i hverdagen som den formede sig på en dansk herregård i slutningen af 1700-tallet. Kilderne løfter sløret for mange forskellige aspekter af hendes liv, både til hverdag og fest. Der er indførsler om både stort og småt. Landbrugsdrift og studehandel var afgørende for godsets økonomi, og kilderne giver et meget grundigt billede af hvordan hun og forpagteren drev godset. Der var dog også tid til fornøjelser, bl.a. holdt Karen meget af at spille kort og rejse på besøg hos familie og venner, særligt til svigermoderen i Horsens. Gennem kilderne får vi desuden kendskab til, hvad der blev spist og drukket på Bidstrup, hvilket tøj herskabet gik i, hvordan Karens søn Gerdth blev opdraget og meget mere. 

Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været gemt i kældrene under Bidstrups sale. 

                                                                            

To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse.

Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjenesteydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

I købstæderne Randers, Viborg, Århus og Horsens blev specialindkøbene klaret, og særligt til Randers var der jævnligt bud efter købmandsvarer og lækkert sukkerbag hos konditor Kruse. På markedsdage i Horsens var hun ofte på udkig efter fine silkestoffer, udsøgte bøger eller legetøj til sønnen. Det fornøjelige liv med koncertbesøg, kortspil, spadsereture, kæledyr, gøglere og spillemænd samt eftermiddagsthe i lysthusene hos familien i Horsens fylder også meget i dagbøger og regnskaber, og hendes månedlange ophold i bypalæet på Søndergade i Horsens kan følges tæt i regnskaberne. Sønnen Gerdths opvækst med hofmester, dansemester og klaverspil bliver vi også vidne til.

Regnskabsbøgerne er udgivet ved Annette Hoff.  2009 af Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009. 448 s.
Litteratur:
Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber. Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens. Af Annette Hoff. Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009. 448 sider.

se også: Gerd Honnensde Lichtenberg: Et jydsk Herregaardsbillede fra 1774 og 1775. Dagbog ført af Etatsraadinde Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, 1739-1807. Personalhistorisk tidsskrift. - Årg. 64 (1943). - S. 242-249 : ill. - gengivet her

*******************

De fik 6 børn, hvoraf de 5 døde som spæde. Den eneste overlevende var sønnen:

Geert de Lichtenberg til Stamhuset Bidstrup og Løistrup (Galten H.),  f. 5 nov. 1774, Bidstrup Gods. Hans fødselsår er forskelligt angivet: på gravstenen på Granslev kirkegård står 1773, Dansk Adels Aarbog har 1771 (sikkert en trykfejl), men hans mor anfører 1774 i sin dagbog, hvilket stemmer overens med folketællingslisterne. 1801 Kaptajn og Kompagnichef ved 1. østrejydske Landeværns-Reg., 1808 ved 1. jydske Inf.-Reg'. annekt. Batl., 8. A. forsat til 2. jydske Inf.-Reg.' 4. annekt. Batl., afsk. 1809. Død 29 aug. 1842, Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg)  (Alder 70 år).
  

 Gift 8.9.1802 med Marie Sophie von Arenstorff, f. 15. 12. 1772, d. 5. 3. 1863, Aarhus Købstad (Alder 88 år). Ejer af Bidstrup 1777-1842.

                                 Geert de Lichtenberg

Deres børn: 

1. Hans Henrik de Lichtenberg, f. 27.5. 1803 Bidstrup gods, Granslev, død 25.3. 1867 (alder 63 år)...............  se nedenfor
2. Frederikke de Lichtenberg, f. efter 1802, død ??
3. Frederik de Lichtenberg til  Løjstrup, f. 14.11. 1805 Bidstrup gods, Granslev, d. 24 okt. 1886, Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg (Galten H., Randers) (Alder 80 år). Var til 1824 elev på Herlufsholm, 1829 Cand. jur., berejste 1832 Holland, Belgien, Tyskland, Italien og Frankrig. 1835 jagtjunker, deltog i slagene ved Eckernförde, Slesvig, Nybøl, Dybbøl og Isted 1848. R*. Jægermester. Godsejer til Løjstrup. ~ 1843 Eleonore Dorothea Isabella Lillienskiold (f. 1813, d. 23.11. 1865). Datter af Kammerherre, Oberst Anton Chr. L. og Christiane Louise Pauline von Stemann. 
4. Carl Gernard de Lichtenberg til Hessel, f. 8.1. 1807  Bidstrup gods, Granslev, d. 21 aug. 1868, Hessel, Aalsø (Djurs Sønder H., Randers) (Alder 61 år). Godsejer, ejer af Bernstorff Slot, Cand. jur. ~ Maren Birgitte Casparine Snell, f. Aarhus 8.7.1818, d. Kbh. 22/3 1892 (75 år). 
    Deres 8 børn: 

Hans Henrik de Lichtenberg f. 27 maj 1803, Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) Kammerherre, Hofjægermester, Cand.silv., Godsejer, d. 25 mar. 1867  (Alder 63 år) ~ 8 sep. 1831 Andrea von Arenstorff, f. 29 jul. 1807,  d. 7 jul. 1890, Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) (Alder 82 år). (Ejer af Bidstrup 1842-1867)

7 Børn, hvoraf kun 2 døtre overlevede: 

1. Gerhard de Lichtenberg,   f. 7 sep. 1832,   d. 21 sep. 1832  (Alder 0 år)

2. Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg til Stamhuset Bidstrup, f. 1.10. 1833, Haslevgaards Kølle, Als (Hindsted H., Aalborg. Død 2.11. 1892 Bidstreup Gods (Granslev (Houlbjerg H., Viborg)  (Alder 59 år).   Tychine Andrea Frederikke de Lichtenberg

3. Gerhard de Lichtenberg, f. 14 maj 1835, Haslevgaards Mølle, Als (Hindsted H., Aalborg), d. † 1911 (Alder 77 år).  ~ 14.10.1857 Frantz Hvass, f. 1.1.1824, d. 12.12.1890. Cand.jur. ansat i Justitsministeriet,  Etatsraad, Godsejer til Frederiksdal og Rolighed.

4. Gerhard de Lichtenberg,   f. 1 apr. 1837,  d. 6 jan. 1838  (Alder 0 år)

5. Hans Henrik de Lichtenberg,   f. 20 feb. 1839,   d. 25 feb. 1839  (Alder 0 år)

6. Adam Ferdinand Frederik de Lichtenberg,  f. 29 apr. 1840,   d. 6 feb. 1846  (Alder 5 år)

7. Caroline Juliane Sophie Regitzede Lichtenberg, f. 3 feb. 1843,   d. 13 feb. 1843  (Alder 0 år)

Slægten Honnens de Lichtenberg
  

Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg til Stamhuset Bidstrup, f. 1 okt. 1833 Haslevgaards Mølle, Als (Hindsted H., Aalborg) , død 2 nov. 1892  Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) (Alder 59 år). Da der ingen mandlige arvinger var, arvede hun Stamhuset Bidstrup .

Gift 16 okt. 1855  på Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) Tycho Frederik Andreas Honnens [de Lichtenberg], f. 16.5. 1830 Randers Købstad, død 1. 6. 1907 (Alder 77 år). Han uddannedes som faderen til officer  og deltog i de to slesvigske krige (1848-50 og 1864). Major. Kammerjunker, Hofjægermester. I en årrække medlem af Viborg Amtsråd. Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt havde Erindringsmedaillen 1848-50 og 1864. Hans hustru havde arvet Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelse. I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kglt. patent  det de Lichtenbergske Navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892).                  

Hans forældre: (1867-1892) John Johnsen Honnens (f. 21.3. 1797, d. 14.1. 1876, begr. Aarhus. (Søn af Premierløjtnant Johann Friedrich Honnens). Deltog i de to slesvigske krige (1848-50 og 1864).Generalløjtnant, Kammerherre. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand samt havde Erindringsmedaillen 1848-50 og 1864 samt Sct. Helena Medaillen. ~ 2.10. 1829 Juliane Marie von Arenstorff,  f. Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers 2 jan. 1798,   d. 30 aug. 1859  (Alder 61 år). Se mere om Slægten Honnens i de to nedennævnte slægtstavler - gengivet på siden: Slægten Honnens 

Litteratur:
Slægten Honnens (Hunnens) fra Ejdersted.Udarbejdet af Gerhard Honnens de Lichtenberg. 1938. 46 blade (maskinskrevet), 1 foldet tavle. (kan lånes via folkebibliotekerne).

Chronik des Geschlechts Honnens (Hunnens - Honnens de Lichtenberg) von Eiderstedt. Von Max Honnens u. Gerhard Honnens de Lichtenberg. 1982. 78 sider.

Deres 6 børn:

1. Johan Honnens de Lichtenberg, f. Vemmetofte 21.8. 1860 † ??  Landbrugskandidat og ejer af Birkumgård. ~  5/2 1895 Fanny Westring (f.  25, 6. 1865, d. 22.1 1935 i Laurbjerg). Hun datter af overdyrlæge Gustav Frederik Westring. 6 Børn:
   
   
   1. Tycho Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg,  f.  Bidstrup Gods, Granslev 1.2.1896. ~ 2/6 1925 Gyda Brørup, datter af fabrikant Johan Brørup, f. 18/8 1906.. 1 Barn:

o       Ebba Fritze Honnens de Lichtenberg, f. 6/7 1926.

2. Juliane MarieHonnens de Lichtenberg, f. Kbh. 21.12 1898. Sygeplejerske.
   
3. Agnes Elise Honnens de Lichtenberg, f. 13/8 1901, lægeaut. Massøse. ~ 25/3 1933 Hans Peter Herluf Valdemar Hemmel, f. 11/8 1886, Ingeniør. Børn.
   
4. Sophie Elisabeth Honnens de Lichtenberg, f. 25/2 1906. . ~ 17/5 1927 Jean Delage, f. 10/7 1902, administrateur (Frankrig). Børn.
   
5. Gustav Frederik Honnens de Lichtenberg, f. 29/9 1897, død ??. Bankkasserer. ~ 30/6 1923 Else Knutzen, f. 4/6 1898.. 2 børn:

                                                              i.      Inge Honnens de Lichtenberg, f. 3/6 1925.

                                                            ii.      EsbenThor Johan Honnens de Lichtenberg, f. 15/6 1928.

6. Sophus Honnens de Lichtenberg, f. 20.9. 1909 Birkumgård, Gjøl. Død 27/11 1977. Realeksamen 1928 og var ved landvæsen 1928-29. Skovfogedeksamen 1933. 1934-35 var han ansat på Gjorslev Savværk. 1941- 42 arbejdede han i Corselitze skovdistrikt v. skovrider C. Smith. Forstkandidat 1942. 1942-44 lavede han planlægningsarbejde på Frisenborg og Tjele skovdistrikter. Siden 1/1 1948 drev han selvstændig forretning i København, navnlig med eksport af savskåret bøgetræ. Døde som direktør. Nekrolog i Skoven 1977. 1
   
      Gift 1. gang 12.6.1943 med Yvonne Marie Juel Andersen. Efter nogle års ægteskab fik Sophus polio. Skilt ved kongelig bevilling af 24. juni 1950.  1 dødfødt barn. Yvonne var gift 1. gang o. 1933 med Orla Valdemar Simon Christensen (f. Kbh. 7/5 1906) og 3 ~ 19/8 1950 i Frederiksberg rådhus med cand. jur, ekspeditionssekretær Svend Schou, f. Kbh. 13/1 1927. d. 27/2 27 Kbh. Skt Pauls K., † 1/9 1980. (se noten nederst i dette dokument).
   
        Sophus blev gift 2 gang 4.12. 1954 med Bente Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen, f. 29. 5. 1930 (vistnok 2 Børn).
   
2. Juliane Marie Honnens de Lichtenberg, f. Vemmetofte 1.1. 1863, (Indskrevet i Roskilde adelige Kloster, Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster). Død  Frisenvold 16.5. 1939 (Alder 76 år). ~  20/9 1888 Sophus Frederik Julius Preetzmann (7/11 1862- 4/2 1929). ejer af Frisenvold. Landbrugskandidat. Jægermester.
   
3. Sophus Honnens de Lichtenberg, f. Helsingør 25. 12. 1865, d. Kbh. 6.12. 1948 (Alder 82 år). Kammerherre, Oberstløjtnant, Chef for Livgarden 30.9. 1920-31. 5 1926. Kommandør af Dannebrog II, Dannebrogsdmand og flere fremmede ordner.  ~ 18/11 1893 Ingeborg Mathilde Secher (f. Aarhus 28.6.1869, datter af købmand, manufakturhandler i Aarhus Carl Emil Secher). Se fotografi af ham i uniform fra 1911 herunder
   (http://www.vognstyrer.dk/Gamlefotos/Container/Container-01.htm)
   
   
                                                                            Sophus Honnens de Lichtenberg
   
   
   
4. Regitze Honnens de Lichtenberg, f. 4.9.1872. Indskrevet i Roskilde adelige Kloster, Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster. ~ 25/11 1897 Alex Peter Harald Lund, f. 15/8 1859, † 23/9 1901. Fuldmægtig i Stempelpapirforvaltningen, Løjtnant. 2 børn, der døde tidligt.
   
5. Gerhard Honnens de Lichtenberg f. 7. 9. 1868. Kaptajn. Kammerjunker. Chr. X. Mindemedaille og flere fremmede ordner.
   
   Forfatter til en del slægtshistoriske skrifter, som formentlig findes i biblioteket på Bidstrup Gods, bl. a.: 
             - Slægten Honnens (Hunnens - Honnens de Lichtenberg) fra Eidersted. 1938 (maskinskrevet, 46 blade + en foldet tavle);
             - Chronik des Geschlechtes Honnens (Hunnens - Honnens de Lichtenberg) von Eiderstedt. Ausgearbeitet von Kapitän Gerhard Honnens
                  de Lichtenberg. 2. Auflage von Dr.-Ing. Max Honnens.1982. 10 sider (maskinskrevet) + 5 sider håndskrevet stamtavle;
             - Bidstrups Ejere og Besiddere af den Lichtenbergske og Honnens de Lichtenbergske Slægt (maskinskrevet 1949, 39 blade);
             - Bidstrup Hovedbygnings Møblering, Værelsernes Brug m.m. i mine Barneaar i 1870'erne og 1880'erne. Maskinskrevet/håndskerevet (?)
                  1940. (? blade);
             - Minister v. Schiebel og Arenstorff'erne paa Drebkau og Jausche. To Foredrag. 1940;
             - Billeder af Poul Vendelbo Løvenørns Liv. Tekst læst ved Collegium heraldicums 12. Møde. Udateret. 5 sider, maskinskrevet.
    
   Gift  12/10 1901 med Olga Caroline Mathildde Paul, f. 20/12 1880 (i Tyskland). Datter af Grosserer Hermann Julius Paul (f. Hamburg 19.6. 1849, død Berkentin19??) og Fritze Augusta Andrea Baronesse Wedell-Wedellsborg, f. Nebelgaard, Nebel, Horsens 10.6.1855; indskrevet i Odense Kloster; død Kbh. 15. (el. 18).10. 1919. Olga havde en brorsøn, Fritz Henning Paul, tysk U-bådskaptajn under 2. verdenskrig og ivrig nazist. Han aflagde sin danske kusine Dagmar Ottosen besøg under 2. verdenskrig til dennes store forargelse, da Danmark jo på det tidspunkt var besat af den tyske hær). Hendes slægt kan føres tilbage til Gorm den Gamle i lige linje - se hendes slægtstavle her.
   
   3 Børn:
   
   

• Paul Gerhard Tycho Honnens de Lichtenberg, f. 10/12 1902, død 12.12.1967. Styrmand i Fyr- og Vagervæsenet, Søløjtnant i Reserven. Fuldmægtig. Marinehistoriker og Medlem af Dansk historisk Fællesforening. Forfatter til bl.a. Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 6 (1963 - 1965): Larssen fra 64. Samlet og kommenteret af  G. Honnens de Lichtenberg. (Marinehistorisk Selskabs Skrifter No. 8. I kommission hos Munksgaard, 1964). 172 sider.
  
  
  
  
  
  
  Gift  28/12 1928 m. Margrete Grotum Hofman, (Datter af Optiker Axel Georg Hofman (1873-1946) og Laura Alexia Petersen), f. Odense 15/10 1903, død 4.4. 1985. Begge begravet Kbh. Holmens Kirkegård. Gravsten. 1 Barn: 
        

·         Preben Honnens de Lichtenberg, f. 22/5 1932, død 1984. Studerede matematik. Løjtnant i Livgarden 1955. G. m. Hanne Jensen, datter af Kaj Jensen.
Forfatter til: Garderstatuetten af 1905. Den Kongelige Livgarde, 1986 - 41 sider.

• Fritze Sophie Andrea Honnens de Lichtenberg, f.  Kbh. 26/4 1905. ~ 3/6 1927 William Adolph Borum, f. Kbh. 21/6 1899. søn af Holger Adolf Andersen Borum, f. 9.2. 1861 og Nanna Ottilia Heilbuth, f. 15.9. 1864, begge i Kbh.) Assistent i Kbhs. Magistrat. Skilt.  Hun havde (før 1937) arvet nogle penge, som hun ville sætte i et sommerhus. Hun sejlede derfor med sin søster og svoger Dagmar og Johan Ottosen ind ad Genner bugt (mellem Haderslev og Aabenraa). Pludselig løf­ter hun hånden, peger ind mod kysten og siger: “Der skal det ligge!” Hun fik bygget et lille sommerhus ved Genner Strand, men da hun boede langt borte og kun sjældent brugte det, kunne familien frit disponere over det.

  • 1 Barn N.N.
    
    

• Dagmar Regitze Honnens de Lichtenberg, f. 15/7 1906, lægeaut. Massøse. ~ 30/7 931 Johan Ottosen, f. 8/5 1905, læge i Hoptrup, reservelæge i Hæren. Se HER.
  
  
  

1.  Hans Henrik Honnens de Lichtenberg, f. 13/9 1857 Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg), død 19.6.1915 Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) (Alder 57 år). Til stamhuset Bidstrup (1892) (Ejer af Bidstrup 1892-1915), cand. polit. 1883. Premierløjtnant i Fodfolket; 1893 afsked. Kammerjunker. Hofjægermester.  
   Gift 15.3.1884 Kbh. Garnisons Kirke med Dagmar Ernestine Frederikke Betty Angelika baronesse Wedell-Wedellsborg, f. 15.6. 1860 Horsens Købstad, (datter af Casper Magnus Julius Ludvig baron Wedell-Wedellsborg til Nebelgård og Jørgine Oline Rørstrøm) død 4. 9. 1909 Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) (Alder 49 år). 1 søn og 2 døtre:
   

• Andrea Gustava Frederikke Honnens de Lichtenberg, f. 6. 7. 1885, d. 18.2. 1890.
  
• FritzeAugusta Honnens de Lichtenberg, f. 23/5 1898. Indskreven i Vallø Stift. Forpagter af  Røde Mølle og Knudstrupgården, der hører til Bidstrup Gods. Ugift?
  
• Geert FrederikHonnens de Lichtenberg – se nedenfor: 

Geert Frederik Honnens de Lichtenberg,  f. 28 okt. 1890, København, døbt 6/2 1891 Garnisons Kirke, København,  død 11 aug. 1940, Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg)  (Alder 49 år). Ejer af Bidstrup 1915-1940. Hofjægermester; se Kraks Blå Bog 1940. ~ Frederiksberg Kirke, København  9 apr. 1915  Asta Sell, Datter af Tømrermester Eduard Sell), f. 20 jun. 1891, København,  †  9 jun. 1977  (Alder 85 år).  Hun var som hans enke ejer af Bidstrup 1940-1944. 3 børn:

• Inger Honnens de Lichtenberg, f. 14/4 1917, † 28/11 1918.
  
• Kirsten Honnens de Lichtenberg, f. 7/10 1919, † ??
  
• Hans Henrik Honnens de Lichtenberg, f. 7/10 1919, Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg)  døbt 16/12 1919 Bidstrup Gods, Granslev (Houlbjerg H., Viborg) . Død 15.9. 1982, b. Granslev kgd. (Houlbjerg H., Viborg). Student (Randers) 1939; sekondløjtn. i livgarden; på Næsgaard agerbrugsskole 1942-44; Formand for Tolvmandsforeningen for Randers Omegn; medl. af bestyrelsen for Danske Skoves Andels Salgsforening fra 1949. Premierløjtnant i Rytteriet og som faderen og bedstefaderen Hofjægermester. Formand for Dansk Jagtforening og R. af Dannebrog. Ejer af Bidstrup1944-1959. Han tiltrådte besiddelsen af Stamhuset Bidstrup efter Faderen, indtil dette ved stamhusenes opløsning ophævedes, hvorefter han blev fri ejer af Bidstrup gård og gods.
  Gift (31/8 1946) m. Margrethe (kaldet Grethe) Mose, f. 31 jan. 1920,  datter af overdyrlæge N. M. Mose (død 1953) og hustru Anna-Sophie f. Roed-Miiller, † 2 apr. 1995  (Alder 75 år). Margrethe Mose var efter Hans Henriks død Ejer af Bidstrup 1959-1986. Efter hendes død ejedes Bidstrup af Boet efter Margrethe Mose Honnens de Lichtenberg.
  Fra 1996-ff. ejes Bidstrup af sønnen:

 Geert Frederik Honnens de Lichtenberg, f. ca. 1960. Ejer af Bidstrup1fra 1996. 

    
Geert Frederik Honnens de Lichtenberg (i midten) under Herskabsstolen i Granslev Kirke (herover).
Stolen hænger på den ene kirkevæg, højthævet over menigheden - og prædikestolen.
Den er udført til Hans Henrik de Lichtenberg og Karen Rosenkrantz til deres bryllup 15 okt. 1765.

Gift 1 gang. med Anni Friis Løndal, født 23. maj 1964 i Fredericia. Skilt. 1 søn.

Anni er datter af Knud Løndal, født 21. april 1921 i Horsens, død 26. april 1978 i Kolding, og Kirsten Jensen Friis, født 8. maj 1942 i Bovrup. se: http://www.honor.dk/Photo/albums/userpics/10001/2009_03_Sl%E6gtsbog_Familien_Wraae_al_tekst.pdf). Kirsten Jensen Friis er født 8. maj 1942 i Bovrup. Hun blev gift første gang 1963 i Hover kirke med Flemming Mølgaard, der er født 21. juni 1942 i Fredericia, og hun blev gift anden gang 1976 i Fredericia med Knud Løndal, født 21. april 1921 i Horsens, død 26. april 1978 i Kolding.
Stamtavlen http://www.honor.dk/Pdf/ancestors_john.pdf siger: Knud Løndal, f. 17 Apr 1921 Århus, g.: 12 Aug 1975 Fredericia, død 26.3. 1979 Fredericia Alder: 57. Uheld forårsaget af hjertetilfælde. (Søn af kunstmaler Eiler Christensen Løndal,  f. 17 Feb 1887 Silkeborg, g. Horsens, død 13.5. 1971 Århus kommunehospital)
.
Anni kalder sig nu Anni Løndal de Lichtenberg, Marketingskoordinator, startede fir maerne Løndal Management og BrainGain Management. se: http://annibraingain.blogspot.dk/2008/06/hvis-jeg-var-turist-s-ville-jeg-vlge.html

·         Sebastian Løndal de Lichtenberg, f. 1999.  

Geert gift 2 gang m. Helle Faurskov Honnens de Lichtenberg, f. ??  Hun var 2008-09 praktikant på Konserveringscentret i Vejle.